Den første skole:
Den 30. december 1815 skrev jomfru Anne Margrethe Mønnich (søster til provst Claus Pedersen Mønnich-ham der dansede menuet på prædikestolen i Maarup kirke i 1809) sit testamente. Hun tiftede derved et legat på 300 rigsdalere.
Renterne heraf skulle bruges til Maarup sogns skole- og fattigvæsen med halvdelen til hver.
I 1828 byggedes den første skole, indtil da havde, der været omgangsskole i Maarup.
Skolen byggedes på den jord, som siden har heddet skolelodden, og fra 1859 er der en beskrivelse af skolen, der lyder: “Fribolig af Bindingsværk og meget simpel, den ligger i en Dal en Agerslængde fra Vesterhavet, ikke langt fra Maarup Kirke, tæt ved Møllen, 1½ Mil fra Købstad. Jordlod, som er fornylig anskaffet, ligger på 3 steder, 2 tønder Land nær ved, god Jord, de andre 2 Lodder, hvoraf den ene er Klit og den anden Agerjord, 1/8 Mil borte.
Der kan nu holdes 2 køer og 6 Faar”.
Denne Skole bruges indtil den 3. Juli 1871, hvor den sælges til nedbrydning, og dermed er alle spor væk.
Den anden skole:
I Hjørring Amtstidende fra 12. juni 1871 har Andreas Larsen på Rubjerg-Maarup sogneråds vegne indrykket en annonce om, at “Mandag d. 19. ds. Kl. 3 Eftermiddag vil der i Løkken Vejkro blive accorderet Opførelse af en ny Skolebygning i Lønstrup.”
Den skal bygges på skolelodden, sydvest for den, der er solgt til nedrivning.
Men skolebyggeri koster penge, så sognerådet har fået tilladelse til at forhøje kommuneligningen for de sidste 2 kvartaler i 1871 med 1/3 på hvert kvartal, samt fået et lån af skolefonden på 800 rigsdalere til bestridelse af udgifterne ved opførelsen af den nye skole.
Allerede 31. oktober samme år blev den “nye smukke Skolebygning i Lønstrup højtidelig indviet af Sognepræsten Pastor Rybsahm i overværelse af Skolekommission, Sogneraad og flere Beboere.
Pastor Rybsahm holdt en særdeles smuk og gribende tale, efter at en Salme var afsunget af Skolebørnene og de øvrige Tilstedeværende, og Højtideligheden sluttedes ligeledes med en Salme.
Den tredie skole:
Skoleloven af 1899 bevirkede store forandringer, klassekvotienten sænkedes til 37, børnene deltes efter alder, fremgang og modenhed, samtidig udvidedes skoletiden til mindst 18 timer ugentlig i 41 uger, alt dette medførte enten oprettelse af en forskole eller et nyt lærerembede ved den eksisterende skole.
Den 15. februar 1900 udsendte Kultusministeriet et cirkulære med udførlige anvisninger til indretning og opførelse af nye skolebygningen.
I Lønstrup handlede man hurtigt, allerede 26. juli 1900 var der licitation på bygning af en ny skole, der skulle bygges på skolelodden øst for den fra 1871 og syd for den nedrevne.
12. september kommer der til amtsrådet et andragende fra Rubjerg-Maarup sogneråd om tilladelse til at optage et laan på kr. 8.500 til opførelse af en ny skole i Lønstrup.
Laanet ønskes optaget i Kommunekreditforeningen. Samtidig søges om tilladelse til ekstraordinær skatteudskrivning for at kunne afdrage lånet. Amtsrådet gav tilladelsen.
Året efter var der underskud på 1.400 kr i tilbagbetalingen af lånet, og amtsrådet gav tilladelse til at bruge 750 af de penge, der kommet ind ved salg af lærerembedets jordlodder.
Ved kommunesammenlægningen i 1970 var Lønstrup børnene fordelt på 3 skoler. Første, anden og 3. årgang var på Lønstrup Skole, 4. årgang i Skallerup skole, femte, sjette, syvende og ottende årgang fik lov at afslutte deres skolegang i Hundelev skole, selvom den var kommet til Løkken-Vrå kommune.
22. juni 1973 var der sidste skoledag i Lønstrup skole, der var da kun 9 elever tilbage. Herefter fragtes alle børnene til og med 7. klasse med bus til Skallerup skole.
Den gamle skole bruges i dagtimerne som dagcenter for pensionisterne fra Skallerup, Vennebjerg og Maarup sogne.
I aftentimerne rykker Lønstrups foreninger ind i huset.
Lønstrup Idrætsforening var den første forening, der brugte skolen. Den 24. oktober 1962 startede man med bordtennis her.
Kilder: Ellen Rørbæk Madsen og Lokalhistorisk forening for Lønstrup og Omegn.