Luk julefreden ind. Kirkemusikensemblet: musik og sang

6. december
Lønstrup kirke kl. 9.00 – Hanne Nøhr Krüger


Tårnfortælling” for børn AFLYST

Lønstrup kirke tårn kl. 15.30

Der er god mulighed for også i år at høre fra Betlehem, når børn med samt deres familier og andre igen samles for at høre julefortælling i Lønstrup kirkes tårn.

   Alle er velkomne.

   Der er også lidt mundgodt at gnaske på, og når fortællingen er færdig kl. 16, er der dejlig sang og musik i kirken for alle.

Vær opmærksom på, at de til den tid gældende corona-restriktioner kan medføre ændringer i gennemførelsen af arrangementet

Luk julefreden ind
Lønstrup kirke kl. 16 – 16.30 

Denne søndag i december vil Kirkemusikensemblet også i år lukke julefreden ind med sang og musik fra pulpituret i Lønstrup kirke. Ensemblet består af kirkesanger Jytte Damtoft Jakobsen, kirkesangerafløsere Helen Lykkegaard Lauritsen og Margit Ravgård Christiansen – alle sang – samt organist Anders Barfoed – sang, orgel, klaver og fløjte.
Repertoiret består af salmer og sange med musik, som spænder over flere
århundreder – fra middelaldermusik over Mozart og Händel til gospel og moderne popmusik i flerstemmige satser med enkelte soloindslag.
Traditionen tro vil Anders Barfoed også i år glæde os med et julemedley på piccolofløjten.
Kirketjeneren, Laila Hyldgaard Tronsen vil sørge for, at kirkerummet er stemningsfuldt oplyst kun med levende lys.
Koncerten er de medvirkendes julehilsen til menighed og tilhørere med ønsket om en glædelig jul til alle.
Der er fri entré til arrangementet, som vil blive gennemført med hensyntagen til de gældende Corona-restriktioner

Share on facebook
Del på Facebook

FACEBOOK