PROGRAM SEPT.-OKT.-NOV. 2020
Kød og Blod
Den 2., 3., 4. og 6. september kl. 19.30
Danmark, 2020, drama/komedie, 90 min., instr.: Jeanette Nordahl
Den 17-årige Idas mor omkommer i en bilulykke, og hun placeres hos sin moster og sine voksne fætre. De bor langt ude på landet og hjemmet virker til at være fyldt med varme, men familiens levevej er kriminel og Sidse Babett Knudsen´s dysfunktionelle forbrydermama er i virkeligheden en ynkelig skikkelse. Hun har styr på neglene, styr på tøjet og på drengene, men hun er intet forbrydergeni – bare magelig og skruppelløs.
BørneBiffen
Den 6. september kl. 15.00
Der er gratis adgang til BørneBiffen, men vi lukker kun 30 personer ind p.g,a. corona-restriktioner.
Du kan sikre dig adgang ved at tilmelde dig på sms 2053 1184 med oplysning om antal (børn og voksne).
Du vil så modtage en sms tilbage med enten en bekræftelse eller oplysning om, at der er udsolgt.
Pulp Fiction
Mandag den 7. september kl. 19.30
USA, 1994, action/komedie, 153 min., instr.: Quentin Tarantino
Selvom volden spiller en hovedrolle i filmen, distanceres alvoren samtidig af en livgivende humor. Replikudvekslingerne mellem de filosofiske gangstere er ubetalelige i deres absurditet, og filmens energi er overvældende. Blandt John Travolta, Samuel L. Jackson, Bruce Willis og Uma Thurmans stjerne-præstationer hæver Harvey Keitel sig fornemt i rollen som den professionelle clean-up man, der bliver hidkaldt efter et uheldigt mord.

Little Women
Den 9., 10., 11. og 13. september kl. 19.30
USA, 2019, drama/romantik, 135 min., instr.: Greta Gerwig
Filmen er den syvende filmatisering af Louisa May Alcotts klassiske roman (på dansk ‘Pigebørn’) og følger de fire søstres opvækst i tiden omkring den amerikanske borgerkrig, hvor deres far gør tjeneste, mens moderen er hos dem. De er alle passionerede, kunstneriske og vidt forskellige og alligevel tæt knyttet af et unikt sammenhold – samt af et brændende behov for at leve livet som individer i en mandsdomineret verden.
The Cave
Den 16., 17., 18. og 20. september kl. 19.30
Dansk dokumentar, 95 min., instr.: Sigrid Dyekjær og Feras Fayyad
Danskproduceret dokumentar om et underjordisk lægehold bringer os uafrysteligt tæt på den syriske borgerkrigs rædsler. Dr. Amani leder et hospital i den sønderbombede syriske by, Ghouta. Indbyggerne er fanget i byen, men har bygget en grotte under jorden, hvor de kan gemme sig fra de russiske bombeangreb. Amanis arbejde på hospitalet er en evig kamp med manglende ressourcer for at hjælpe de slemt tilredte krigsofre.
Unge Ahmad
Den 23. 25. og 27. september kl. 19.30
Belgien, drama, 90 min., instr.: Jean-Pierre og Luc Dardenne
Filmen handler om den belgiske teenager Ahmed, som er kommet under indflydelse af en ekstremistisk imam og startet på en skæbnesvanger vej ind i en fanatisk læsning af Koranen. Hans familie har ellers et afslappet forhold til det at være muslim og ser hjælpeløst til. Filmen vandt prisen for bedste instruktion ved Cannes-festivalen og Dardenne-brødrene insisterer på det gode i dette enkle og nødvendige drama om forsøget på at afradikalisere en muslimsk teenager.
Koncert med Calabash
Den 24. september kl. 19.30 , døren åbner kl 18.30
Et samarbejde mellem musikere med rod i hver sin genre. Den klassiske Kai Stensgaard, der leverer træet i form af en 3 m. lang specialbygget marimba, og den jazziske Jakob Mygind, der blæser på sine saxer i flere størrelser. Calabash byder på improvisationer og arrangementer af musik af bl.a. W.A.Mozart, J.S. Bach, Erik Satie, Ariel Ramirez, The Beatles og Abdulla Ibrahim samt egne kompositioner og arrangementer af mexicansk folkloremusik.
Gratis adgang. Bestil på sms 2053 1184
Fællesspisning
Mandag den 28. september kl. 18.00
Pris 70 kr pr. person (børn under 12 år 20 kr)
Drikkevarer købes i baren. Medbring selv tallerken, bestik og glas.
Tilmelding senest 2 dage før på sms 2053 1184.
Når du har modtaget en bekræftelse på din tilmelding, skal
du indbetale beløbet på MOBILEPAY 25635 (kommentar: MAD)
En hvid, hvid dag
Den 30. september samt samt 1., 2. og 4 oktober kl. 19.30
Island 2019, drama, 109 min, instruktion: Hlynur Palmaso.
En fortælling om maskulin sorg, bitter hævn, ubetinget kærlighed og islandsk mentalitet.
Politimanden Ingimundurs kone dør i et biluheld og han forsøger sammen med barnebarnet Salka at forlige sig med tabet af sit livs kærlighed. Han fatter dog mistanke om, at konen havde haft en affære med en anden mand og en alvorlig besættelse begynder at tage form.
Et inderligt nuanceret og overraskende morsomt karakterstudie af en hård mand i deroute
BørneBiffen
Den 4. oktober kl. 15.00
Der er gratis adgang til BørneBiffen, men vi lukker kun 30 personer ind p.g,a. corona-restriktioner.
Du kan sikre dig adgang ved at tilmelde dig på sms 2053 1184 med oplysning om antal (børn og voksne).
Du vil så modtage en sms tilbage med enten en bekræftelse eller oplysning om, at der er udsolgt.
Woodstock – Director´s Cut
Mandag den 5. oktober kl. 19.30
USA 1970, dokumentar, 216 min., instruktion: Michael Wadleigh.
Gennem tre mytiske dage i august 1969 stillede instruktøren og hans crew (der bl.a. talte en ung Martin Scorsese) skarpt på alle tiders største og mest overrumplende event med kærlighed, fred, musik og mere end 400.000 ekstatiske mennesker som kalejdoskopisk omdrejningspunkt.
Woodstock’ er et uforligneligt melodisk-historisk dokument om en generation og dens frigørelse, men også et kapitel om dens dialog med det omgivende samfund.

Rejsen ud i rummet – Foredrag
v/Professor i astrofysik Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet
Tirsdag den 6. oktober kl. 19.00 – gratis adgang
Hvordan kommer rumsonder og satellitter egentlig op i rummet?
Hvilke baner anbringes de typisk i, og hvordan anbringes de der?
Ja, det er raketvidenskab! Hør også om hvordan en rummission
designes og planlægges med eksempler fra aktuelle rummissioner.
Læs meget mere om foredraget her
Druk
Den 7. 8. 9. samt 11. og 12. oktober kl. 19.30
Danmark 2020, drama, 115 min., instruktion: Thomas Vinterberg
Alkohol i blodet åbner sindet for omverdenen og får kreativiteten til at stige. Faktisk er mennesket født med en halv promille for lidt i kroppen. Sådan lyder den kontroversielle teori, som fire gymnasielærere sætter sig for at afprøve, og filmen fremstår som både mørk og morsom. Men da alkoholindtaget begynder at eskalere, står de grimme konsekvenser tydeligt frem
Koncert med Mikael K (Klondyke) solo
Lørdag den 10. oktober kl. 20.00. Døren åbner kl. 19.00
Mikael K er en farvestrålende singer/songwriter, der mestrer det danske sprog – og er tilmed en underfundig historiefortæller. Han synger om hverdagsagtige ting og om mennesker på en poestisk og ligefrem måde.
Mikael K mange forskellige hatte på – musiker, tekstforfatter, klummeskriver og tv-vært – men først og fremmest er han en moderne trubadur.
I 2019 har TV2-nord og TV-MidtVest sendt 10 afsnit i programrækken DIT LIV ER EN SANG med Mikael K i rollen som vært. Her har han drønet rundt med et kamerahold i nakken og mødt mennesker, han skulle portrættere og skrive nye sange om.
Den nordjyske trubadur har siden 2002 med sit band Klondyke udgivet 6 anmelderroste albums med dansksprogede sange.
Han indtager scenen med sine instrumenter (guitar, banjo, mundharpe mm.) og sine vedkommende anekdoter og historiefortællende sange.
Entre 150 kr. Ingen billetsalg i døren.
Billetter kan kun købes på Arena Nords hjemmeside her
Kindness of Strangers
Den 14. 15. 16. samt 18. og 19. oktober kl. 19.30
USA 2019, drama/komedie/romantik, 115 min., instruktion: Lone Scherfig.
Filmen handler om en række menneskeskæbner, der alle lever mere eller mindre på bunden af det amerikanske samfund. Omkring en forfalden russisk restaurant midt i New York fuld af kulørte eksistenser. Lidt efter lidt opdager de, at deres håb og redning kan ligge i mødet med nye medmennesker, hvor tilfældige sammentræf og øjeblikke af næstekærlighed kan få overraskende følger.
Undtagelsen
Den 21. 22. 23. samt 25. oktober kl. 19.30
Danmark 2019, thriller, 110 min., instruktion: Jesper W. Nielsen
På en arbejdsplads sidder fire kvinder, som synker længere og længere ned i et makabert magtspil. Stedet er Dansk Center for Information om Folkedrab, opfundet til lejligheden af forfatteren Christian Jungersen´s prisbelønnede roman Undtagelsen fra 2004.
Historien vil mere end blot at være en skildring af ”kvinde er kvinde værst”. Nemlig en spændende thriller og psykologisk gyser med etisk tankestof indrammet i et særdeles raffineret plot
Fællesspisning
Mandag den 26. oktober kl. 18.00
Pris 70 kr pr. person (børn under 12 år 20 kr)
Drikkevarer købes i baren. Medbring selv tallerken, bestik og glas.
Tilmelding senest 2 dage før på sms 2053 1184.
Når du har modtaget en bekræftelse på din tilmelding, skal
du indbetale beløbet på MOBILEPAY 25635 (kommentar: MAD)
Tang – Foredrag
v/Seniorforsker i marinmarin økologi, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Tirsdag den 27. oktober kl. 19.00 – gratis adgang
Under havets overflade danner tang spektakulære undersøiske
skove som er vigtige for livet i havet og klimaet på kloden.
Ny forskning viser at tang også kan bidrage til at løse fremtidens
udfordringer inden for sundhed, fødevarer, klima og miljø.
Læs meget mere om foredraget her
Vor mand i Amerika
28. 29. og 30. oktober samt 1. november kl. 19.30
Danmark 2020, drama,115 min., Instruktion: Christina Rosendahl
Henrik Kauffmann er en af danmarkshistoriens mest fascinerende skikkelser. Han voksede op i et aristokratisk miljø i Tyskland og flyttede i 1902 med sin dansk-tyske familie til København. Mange år senere besluttede han som Danmarks gesandt i Washington ikke at tage imod ordrer fra regeringen, der samarbejdede med den tyske besættelsesmagt, men gav på egne vegne amerikanerne lov til at bygge militære anlæg i Grønland. Filmen starter og slutter dog langt fra det politiske, helt inde i det mest private.
BørneBiffen
Den 1. november kl. 15.00
Der er gratis adgang til BørneBiffen, men vi lukker kun 30 personer ind p.g,a. corona-restriktioner.
Du kan sikre dig adgang ved at tilmelde dig på sms 2053 1184 med oplysning om antal (børn og voksne).
Du vil så modtage en sms tilbage med enten en bekræftelse eller oplysning om, at der er udsolgt.
Taxi Driver
Mandag den 2. november kl. 19.30
USA 1976, drama, 114 min., instruktion: Martin Scorsese
Den unge taxichauffør Travis Bickle (Robert De Niro) kører alle typer mennesker rundt i New York, uden helt at forstå de sociale koder eller kunne rumme forskelligheden. Noget ulmer i ham – og på et tidspunkt må det sættes fri!
De Niros ultimative afsøgning af grænsen mellem normalitet og vanvid skaffede ’Taxi Driver’ Guldpalmen i Cannes. Et mytologisk mesterværk om ensomhed og undergang i storbyen.

Dybhavet – nyt fra en ukendt verden. Foredrag
v/biogeokemikerne Ronnie N. Glud og Bo Barker Jørgensen
Tirsdag den 3. november kl. 19.00 – gratis adgang
Forskere har fundet uventet liv på de største havdybder og dybt i havbunden. Hør om organismer der er tilpasset det ekstreme tryk. Og hør om bakterier i havbunden som har generationstider på tusinder af år og som er afgørende for livsforholdene på Jorden.
Læs meget mere om foredraget her
Master
Dato kl.