GOD adgang i Lønstrup- ide fra keramiker Vibe Falkenberg

GOD Adgang i Lønstrup ❤
Kære alle skønne kolleger og erhvervsdrivende i Lønstrup.
Jeg har det sidste år spekuleret meget over kørestolsbrugere og svagt gåendes mulighed for at bevæge sig rundt i vores smukke by Lønstrup.
I den sammenhæng har jeg været så heldig at have en kørestolsbruger overnattende i en af mine hytter, som jeg kunne spørge til råds.
Han ønskede sig at kunne komme ind og se byens kunsthåndværk, lækre tøjbutikker og gode restauranter.
En dag i Lønstrup hvor hele familien kunne inspireres og nyde fællesskabet.
Jeg har desuden været i kontakt med en af byens håndværkere for at høre hvad der er muligt med hensyn til ramper og indgangspartier. De fleste steder er det ikke det store problem at lave GOD Adgang.
Til sidst har jeg snakket med sponsorer samt personer med kontakt til produktion af ramper mm.
Kære Lønstrup
Det jeg ønsker er at vi alle gør vores bedste for at skabe bedre adgang for kørestolsbrugere i vores skønne by.
Hver og en af jer kan starte ved jeres egen butik.
Jeg har startet her ved at lave rampe til et af vores kundetoiletter, samt en af vores udlejningshuse og cafe/ værksted.
Hjælp med at gøre vores by åben for alle typer gæster!
Ps. Mere info kommer hjem til jer privat eller pr. email.
Share on facebook
Del på Facebook

FACEBOOK