Månedsarkiv: juni 2019

Bæredygtighedsmarked i Lønstrup

Hver torsdag kl. 10-14 i hele juli og august afholder Zen’s i samarbejde med foreningen BØKKD bæredygtighedsmarked for økologi, kunst, k.håndværk og design. I god og lækker kvalitet. Vi har stadig plads til stadeholdere så hører du ind under kategorien og har interesse i at deltage så skriv til artmind@live.dk eller ring 31391520 #bæredygtighedsdage #økologiske #kunst #kunsthåndværk #design #zensloenstrup #bøkkd #lønstrup #visitloenstrup #visitnordjylland

 

Kystvandringer uge 27

Udforsk kystområdet sammen med Birthe Nesgaard Johansen:

Plan for traveture tæt på kysten i uge 27.

Alle er velkommen til at følge med. Alle ture afsluttes samme sted, som man starter. Tidsmæssigt skal man, afhængigt af ruten, regne med 2 til 3 timer inkl. spisepause. Husk en lille madpakke og vand, vi holder en lille spisepause ca. halvvejs. OBS. Det er altid en god idé at tage lange bukser samt sand- og vandtæt fodtøj på og regntøj i rygsækken for en sikkerheds skyld.
 
Mandag den 1. juli 2019 har jeg en tur på 8-10 km til bl.a. Harrerenden. Vi mødes på parkeringspladsen ved den Blå Café i Lønstrup kl. 0950 med afgang præcis kl. 1000.
 
Tirsdag den 2. juli 2019 har jeg en tur på 6-8 km til bl.a. Nørlev. Vi mødes på parkeringspladsen på Klithusevej (på modsatte side af besøgsgården ”Klithusegård”) kl. 0950 med afgang præcis kl. 1000 (man kører ind fra Grønne Klitvej).
 
Onsdag den 3. juli 2019 har jeg en tur på 9-11 km til Nørre Lyngby. Vi mødes på parkeringspladsen ved Rubjerg gamle Kirkegård (skråt overfor Strandfogedgården på Rubjergvej) kl. 0950 med afgang præcis kl. 1000.
 
Torsdag den 4. juli 2019 har jeg en tur på 8-10 km til Nørlev. Vi mødes på parkeringspladsen ved Kjærsgård Strand kl. 0950 med afgang præcis kl. 1000.
 
Fredag den 5. juli 2019 har jeg en tur på 10-11 km til bl.a Rubjerg Plantage. Vi mødes på parkeringspladsen ved den Blå Café i Lønstrup kl. 0950 med afgang præcis kl. 1000.
 
Jeg håber, I er friske på at udforske den skønne natur tæt på kysten sammen med mig.
Mvh Birthe Nesgaard Johansen