Super Sunde Børn og Voksne

SUPER SUNDE BØRN og VOKSNE
i Skallerup, Vennebjerg, Lønstrup og omegn

Alt det vi putter i munden har betydning for vores energi,
vores
 koncentration og vores fysik, det er ingen vist i tvivl om.

Hvordan man integrerer den sunde mad i hverdagen og sikrer at maden er både indbydende, lækker og nærende kan være lidt mere udfordrende for de fleste.

SVIF har taget et ambitiøst skridt på vejen til, at udvikle et sundere fritids- og cafeteriamiljø, som skal supplere alle de gode motionstilbud der allerede er.
Det betyder, at SVIF har skabt rammerne omkring et spændende projekt som løber af stablen det næste halve år og som ikke begrænser sig til hallen, men gerne skal spredes i hele vores dejlige område. Projektets aktiviteter henvender sig derfor til ALLE:
Børn, Trænere, Forældre, Seniorer med flere

Projektet blev skudt i gang i november 2010, hvor Lars Mygind og Pernille H. Steenberg holdt ”Kickoff” i hallen. Der blev også sat en opskrift-staffet i omløb i familierne

I løbet af det næste halve år vil der løbende være tilbud om f.eks. madværksteder for hele familien, diverse inspirerende workshops, undervisning i ernæring og udvikling/produktion af vores helt egen opskriftsamling.

Alt det og meget mere kan du læse mere om nedenfor. Her kan du f.eks. se, hvor du og din familie kan give jeres bidrag, samt hvilke tilbud SVIF kan tilbyde dig og din familie.Har du yderligere spørgsmål, idéer til sundhedsfremmende tiltag eller aktiviteter, er du altid velkommen til at kontakte sundhedsfaglige konsulent på projektet Pernille H. Steenberg eller formand for SVIF Anita Kristensen. Desuden kan du følge med i projektes udvikling på www.svif.dk.

Med ønsket om stor opbakning 
rigtig god fornøjelse
Sunde hilsener fra
SVIF

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *