Kystsikring pressemeddelelse

PRESSEMEDDELELSE
30.09.16

Lønstrup Turistforening vil bevare Rubjerg Knude Fyr
– Naturen skal ikke altid have lov til at gå sin gang. I de tilfælde hvor naturens egne eller menneskeskabte værdier trues, bør vi gøre en aktiv indsats, således at disse værdier ikke går tabt. Derfor foreslår en enig bestyrelse i Lønstrup Turistforening også, at alle gode kræfter samles, så vi kan redde og bevare Rubjerg Knude Fyr i tide.Formanden for Lønstrup Turistforening, Henrik Konnerup, er s…ammen med den øvrige bestyrelse ikke et sekund i tvivl om, at Rubjerg Knude Fyr selvfølgelig skal bevares.

Fyret, der blev opført i 1900 og taget ud af drift i 1968, vil efter de seneste beregninger styrte i havet om 8-10 år som følge af den stigende erodering af klinten.- Især i de seneste år efter at fyret er blevet holdt ved lige, og efter at det nu er muligt igen at komme op i fyret og lade sig betage af den enestående udsigt, er Rubjerg Knude Fyr blevet et vartegn for Lønstrup og en turistattraktivt i international klasse. Ikke mindst i sommer har vi, der bor og arbejder i Lønstrup, oplevet en helt fantastisk tilstrømning af danske og udenlandske turister, der kommer til byen for at besøge Rubjerg Knude Fyr og den hyggelige bade- og kunstnerby. Selv store, internationale medier som britiske The Guardian har fortalt om fyret.

– I Lønstrup Turistforening går vi ind for kystsikring, hvis det kan redde de værdier, som vi gerne vil værne om. Det er selvfølgelig Lønstrup By, men det er helt sikkert også Rubjerg Knude Fyr og klinten. Vi foreslår, at der nedsættes en gruppe, hvor Lønstrup Turistforening gerne tager plads, og hvor vi er er parat til at lægge en engageret arbejdsindsats for at redde et af Vendsyssels og Danmarks mest spektakulære attraktioner.

– Men hvis vi skal redde Rubjerg Knude Fyr, er det nødvendigt, at mange interessenter finder sammen, og ikke mindst er det afgørende, at Hjørring Kommune, staten, måske Realdania, fonde og virksomheder bakker op med de økonomiske ressourcer, der skal til for at redde og bevare Rubjerg Knude Fyr. Samtidig mener vi, at man på sigt kan overveje brugerbetaling ved besøg ved fyret og på den måde tilvejebringes ikke ubetydelige midler til projektet.- Med en tidshorisont på bare 8-10 år er klokken ved at falde i slag for et af vores helt store klenodier.

Derfor er det vigtigt at vise rettidig omhu, så vi sikrer denne enestående kulturarv.

Yderligere information:Formand for Lønstrup Turistforening
Henrik Konnerup telefon 2324 9410

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *