Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

Agger i Skalleruphallen

Agger i Skallerup

0

Arkivfoto: Bo Lehm

“Det må godt gøre lidt ondt”.

Det er titlen på et foredrag med Anders Agger, som finder sted i Skallerup Hallen torsdag 1. februar kl. 19.

Friskolen Skallerups Eventforening står bag foredraget med TV-dokumentaristen, der i flere år bevæget sig ind og ud af miljøer, hvor der ofte er noget på spil: Fra 11-årige kostskolebørn på Herlufsholm, over døende på et hospice i Vestjylland, via heavy metal-kliken i den nordvestjyske by Agger – og til den kommende konge på Amalienborg. Det er der efterhånden kommet flere prisbelønnede dokumentarprogrammer ud af.

I foredraget tager Anders Agger sine tilhørere med helt ind i kulissen. Ind til alle de lavpraktiske, etiske og moralske overvejelser der er, inden man udsætter sine medvirkende og seerne for et program i bedste sendetid.

Nytårsfitness på Lønstrup Strand

Glem alt om julesul og nytårsstress!!

Traditionen tro inviterer hermed på frisk luft og naturlig træning i verdens smukkeste Fitnesscenter by Nature..

FRA KL. 11-13

Jeg håber, at se ALLE tidligere og nuværende kunder. Folk jeg kender og ikke kender, venner og bekendte, turister og DIG der gerne vil være med!

Så indtager vi igen stranden iført flyverdragt, træningstøj, hue, vanter..eller hvad der passer dig og vejret.
Kom præcis som du er! ALLE kan være med (også i vinterstøvler).

Vi skal lave stræk og bøj, balance og lette styrkeøvelser og have hjertet til at varme kroppen indefra.

Og så skal vi naturligvis snakke og hygge os 🙂

Medbring en thermokande med the, cacao, kaffe. Evt. et tæppe du kan sidde på mens du nyder vesterhavet.

Prisen er en flad halvtredser…50,-
(Den tager du også med på dagen)
Børn under 14 gratis.

Vi mødes ved Madpakkehuset/redningshuset ved den store P-plads i Lønstrup. Husk at tage familie, venner , kolleger og naboer med.

Jeg glæder mig til at se dig!

PS! Der er garanti for energi, kropslig og mental velvære.

Pernille Steenberg