Blokhusgryde med havtorn

½ kg oksefilet eller inderlår
½ kg bagekartofler skåret i små tern 1×1 cm
3 løg i skiver
1 god kvist timian
1 knoldselleri i små tern 1×1 cm
Lidt grøntsagsfond eller terning i en 1 l vand
1 dl. havtornebær
1 dl. fløde
Ved servering: stegt bacon og finthakket persille samt lidt smør

Kødet skæres i små tern som blancheres i kogende vand med salt.
Find en god gryde – put en klat smør i og lad det simre. Læg lag på lag af kød, kartofler, selleri og løg.
Hæld grøntsagfond og fløde over. Retten småsimrer i et par timer. Rør forsigtigt af og til, så det ikke brænder på. Smag til med salt og peber og anret med bacon, persille og timian.
Hertil serveres groft brød og snaps.

Retten er god til at fryse i små pakker, så de er klar til man skal på tur. De kan også varmes på en engangsgrill i foliepakker.

Kilde: Blokhus Avis






Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *