Forfatterarkiv: Tove Marquardsen

Så er vi i gang med SMS Hjertestarter kæde Skallerup-Vennebjerg-Lønstrup og Hundelev

30. november 2017 indkaldte Landsbyrådet til info møde om Akuthjælper SMS hjertestop ordning i Region Nordjylland.
Mange skrev sig på listen som interesserede – desværre sagde regionen stop for oprettelse af flere grupper ved årsskiftet.

MEN en ny pulje blev frigivet, og 21. august 2018 blev dørene åbnet for os og 1. oktober blev vi officielt tilknyttet Regionen – nu med Hundelev som samarbejdspartner 🙂
Vi er 16 på listen og plads til flere. Hver onsdag modtager vi et kontrolopkald fra AMK-Vagtcentralen Region Nordjylland.
Læs mere på dette link  Hjertestarter 21.08.2018

Vil du med på listen, så send en mail til:
tove.marquardsen@gmail,com
med din mailadresse og telefonnummer.
For at blive godkendt skal du også sende en straffeattest – bestilles www.borger.dk.

Kort Livreddende kursus er bestilt hos Hjerteforeningen. Afventer dato.Førstehjælpskursus bestilt ved Røde Kors. Afventer dato
Honorar til instruktør søges ved Borgerforeningen i Lønstrup. Masker og prøvedukke søges ved Sparekassen Vendsyssel.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hjertestarter 21.08.2018

Skumringstime i Lønstrup og hele NORDEN

SKUMRINGSTIME – ISLANDSKE KONGER
Kom og lyt med, når vi i stearinlysets skær på samme tid som folk i hele NORDEN får læst højt af samme tekst kl. 19.00. Vores lokale præst Peder Madsen har også i år sagt ja til at være oplæser

Vi bryder traditionen og flytter fra Lønstrup Cafe-Bio til Keramoda, Strandvejen 56, som velvilligt åbner dørene for os og sørger for kaffe og småkager 🙂

Islandske konger er en samling fortællinger om den fiktive Knudsen-slægt, som bor i det lille fiskesamfund Tangavik. Tangavik rummer hele verden og her mødes sorg med glæde, død med liv, og frygt med mod. I byens centrum står næsten altid en Knudsen og byen myldrer af legendariske fyldebøtter, snakkehoveder, mesterfiskere, skibsredere, lurendrejere og matematikgenier. Tittelen på romanen kan synes paradoksal, da Island ikke har nogen konge. I bogen er det nemlig de mange småkonger Einar Már Gudmundsson præsenterer, med reference til de danske konger, som jo i lang tid var islændingenes overhoved. I Islandske konger er det netop tåberne, der er sat i helterollen og selv om man ikke har blåt blod i årene, mener islændingene, at man alligevel godt kan te sig som en konge.

OM FORFATTEREN
Einar Már GudmundssonEinar Már Guðmundsson er en islandsk forfatter, der blev født i 1954 i Reykjavik. Han studerede litteratur og historie ved Háskóli Íslands (Islands Universitet) og fortsatte derefter sit litteraturstudie ved Københavns Universitet hvor han i 1980 debuterede med digtsamlingerne Sendisveinninn er einmanna og Er nokkur í kórónafötum hér inni? I 1995 modtog Einar Már Nordisk Råds litteraturpris for romanen Englar alheimsins (Universets engle). Den populære bogen blev filmatiseret i 2000 og fik stor succes. Einar Már bliver regnet som en af Islands fornemmeste forfattere og har blandt andet modtaget Karen Blixen-medaljen og er blevet nomineret som ridder av Den islandske falkeorden.

Cafe Moda sørger for kaffe til os 🙂

Alle er velkomne

Arrangeret af Foreningen NORDEN Hjørring i samarbejde med Lokalhistorisk Forening for Lønstrup og Omegn @havkystfolk
Del af Nordisk Biblioteksuge.

På sangens vinger..

1838: Verdens første højskoleforedrag – Mands minde foredragene i Borchs kollegie;København

51 historiske foredrag – 3 gange om ugen fra juni til november indledte Grundtvig med at sige:
• “Hvor forvovent, urimeligt og barnagtigt det end vil synes, har jeg dog besluttet, aldeles bagvendt at begynde min udsigt over verdenshistorien med mit eget levnedsløb”
• “Kun gennem sit eget liv kan man sætte efterslægten i levende forbindelse med fortiden”
Foredragene blev en formidabel succes. Auditoriet havde plads til 250 tilhørere, men de sidste af foredragene var der op mod 600, de sad i vinduskarme, på trapper osv.
17. oktober – talte han om Willemoes – og vennen Frederik Barfoed foreslog spontant, at man skulle synge hyldestdigtet , “Kommer hid I piger små”, som C.E.F. Weyse netop havde sat melodi til.
Den folkelige fællessangs fødsel: – at synge ved almindelige verdslige foredrag og møder blev født den dag med sangen om Willemoes.

Skal vi blomstre sammen..1. november 2018 SIDSTE NYT

SIDSTE NYT

3 portioner er reserveret til os – Skallerup-Vennebjerg-Lønstrup. Friskolen stiller med bus, børn og personale 1. november – der er afgang fra skolen kl.  14.

Giv en melding med forslag til plantesteder/navn/adresse – må ikke være, hvor der slås græs.
Planteplanen skal vi aflevere på Materielgården.

Hvem melder sig til at være modtager alle er velkomne i plantefællesskabet, når bussen kommer rullende med børn og løg, og har I forslag til en festlig markering af at vi blomstrer her i Havtornens Rige

Skriv til tove@havtornensrige.dk eller ring 21719220

 

 

Landsbyrådet prøver at bestille 3 portioner, når der åbnes for tilmelding, i håb om, at kan involvere alle foreninger, skole, børnehave, vuggestue og andre interesserede til en fælles plantedag – har du ideer til indholde/dato mv. til en fælles blomsterfest –  modtages mde ned glæde…