Månedsarkiv: februar 2019

At flytte til, at bo i og med Lønstrup…

Helmi har givet mig lov til at dele denne fortælling med jer…
HejP2@dr.dk
Nordjylland
Jeg bor i Lønstrup, Nordjylland.
Jeg er tilflytter på femte år efter at havde boet i København i 25 år og før da i udlandet.
De første par dage efter jeg var flyttet ind, kom 13 naboer og sagde ”Hej” og bød mig på kaffe eller persille eller æg; en slog græsset og en anden ordnede min cykel. Jeg bliver ikke alene her, tænkte jeg.
Nu kan man godt gå hen og blive lidt blasé og tage det gode i livet som en selvfølge, men det tror jeg ikke, at der er så stor fare for her. Jeg har f.eks. hørt min nabo sige, at nu har de kigget gennem rejse brochurerne for at se, hvor de skal tage hen på ferie.
– Men det er jo skønnest i Lønstrup. Så vi bliver her, siger de.
Når man tager bussen ind til Hjørring er man turist hver gang, for det man skuer gennem vinduet er aldrig, som det var for bare en uge siden. Landskabet ændrer sig konstant og uanset vejret og tiden på året, så er det altid hjerteskærende smukt og fuld af overraskelser.
Livet i Lønstrup er også noget ganske særligt. Menneske og natur holder hinanden i hånd.
Uanset vejret – kom regn og blæst, sol eller frost – så er folk ude at gå også selv om man er 100 år gammel, og går med rollator og ilt slange i næsen. Og vinterbadning er især populært blandt de ældre – en livslang vane der ikke kan brydes.
Lønstrup er kendt for de mange kunstnere, der har slået sig ned her. Når jeg fortæller folk, at jeg bor i Lønstrup, så spørger de altid: – Nå, er du kunstner?
Hvortil jeg svarer, at jeg er vist den eneste, der ikke er det.
Og så er der det hungrige Vesterhav, der konstant æder strand og sommerhuse og prøver på, at slå en ihjel; og den mix af storm og hav der lyder som 100 lokomotiver når man ligger vågen om natten.
Men hvor vi elsker det vekslende drama, som den Nordjyske natur byder på.

I Lønstrup er man ikke bare pensionist. Næh, man er Turbo pensionist og Turbopensionisterne klager over, at de ikke kan nå at tage imod alle de aktiviteter der tilbydes, og forstår ikke hvordan de havde tid til at arbejde. Der er noget for enhver her. Listen er lang!
Der er fællessang til enhver lejlighed, børnene løber frit omkring og så er der lyset og spektakulære solnedgange …
Altså, nu må jeg stoppe.
Vi føler os så rige her.
Om sommeren, når jeg sidder og kigger turister, tænker jeg: – De betaler tusindvis af kroner for at komme her og opleve Nordjyllands magi – og jeg BOR her!

Med venlig hilsen
Helmi Sølvsten