Månedsarkiv: august 2015

Havtorneugerne 2015 – Bemærk ny dato på Rakukursus

”Klap en ko” med Svenning Christensen den 23. august k. 16.00.

Kom og hør byrådsmedlem, landmand og manden bag “Den Grønne Vogn” Svenning Christensen fortælle om sit kvæg, der går på markerne ved Rubjerg Knude og om naturpleje og meget andet… 

Tag kaffen/madpakken med og gå med til Rubjerg Fyr, der står på kant med havet og afventer et spændende Realdania projekt inden det skrider i havet…
Mødested: Parkeringspladsen ved Rubjerg Knude                                                                                Arrangør Landsbyrådet

Vennebjerg Mølle maler…. 26. august kl. 13-16
Kom og hør møllere, møllersvende og piger fortælle om møllen og dens funktion, mens der forhåbentlig er vind nok til at vingerne kan snurre og melet blive malet..
                                                                                                                                                Arrangør: Vennebjerg Mølles Venner

Gudstjeneste til fods – også en del af Havtornefestivalen Søndag den 30. august kl. 14
Gudstjenesten har form af en vandring i Skallerup Klit afbrudt af pauser med sang, tekstlæsning og korte mediative overvejelser, bl.a. med afsæt i følgende ord, som Søren Kirkegaard skriver i et brev:”Tab for alt ikke lysten til at gå: Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til og går fra enhver sygdom, jeg har gået mig mine bedste tanker til, og jegkender ingen tanke så tung,  at man  jo kan gå fra den”
Vi samles ved den  lille rasteplads ved Grønne Klitvej midt mellem Feriebyen og Skallerup Kirke. Tag passende påklædning og vandrefodtøj på. Der gennemføres uanset vejrlig – dog ikke i tilfælde af tordenvejr.
Når vi er tilbage ved udgangspunktet igen, serveres der en kop kaffe/the der. .
Alle er velkomne til at deltage                                          Arrangør: Menighedsrådene

Indvielse af kirkestien fra Vennebjerg kirke til Friskolen Skallerup ved Vennebjerg kirke 30. august kl16.30
Landsbyrådet har gennem flere år arbejdet på at genetablere den gamle kirkesti fra Vennebjerg kirke til Friskolen Skallerup . Det er nu lykkedes med stor hjælp og frivilligt arbejde fra lodsejere i området og tilskud  fra Hjørring Kommunes Vedligeholdelsespulje.
Stien er afmærket med pæle og piktogrammer. Et kort over stien og dens forbindelser til stier, der fører til Lønstrup, Skallerup Seaside Ressort, Vennebjerg og Sønderlev er på trapperne.
Vi markerer åbningen med en lille forfriskning ved Vennebjerg Kirke kl. 16.30 – tidspunktet er valgt, så man kan nå at deltage i ”Gudstjenesten til fods” kl. 14 i Indlandsklitterne.                                                              Arrangør: Landsbyrådet

Rakukusus for børn, unge, ældre, mænd og kvinder 9. og 16. august med Dorte Visby på Mårupgård – Bemærk dato er ændret
Kom og lær at raku brænde. Vær med til 2 aftener, kl. 17-21, hvor vi den første aften leger og bygger med ler. 2. aften raku brænder vi de ting vi har lavet. Voksne kr. 300/Børn i følge med voksne kr. 150. Materialer ca. 100 kr./person . Tilmelding til Dorte tlf. 98 96 06 61 senest 28.august                                     

Arrangør: Landsbyrådet

Høstmarked ved Spejderborgen Fruemøllevej 123. september kl. 13.30-16.00
Stort loppemarked, samt små boder med sjov til børnene og vores altid store lækre kagebord. Havtornekonkurrencerne er desværre aflyst i år – men vi lover de vender tilbage
Arrangør: KFUM Spejderne Skallerup-Vennebjerg Gruppe

Høstmarked ved Vennebjerg Mølle 20. september kl. 12-17
I et samarbejde mellem Vennebjerg Mølles Venner , Lophave Hereford og  Keramikcafé Møllehuset afholdes høstmarked  på græsarealet foran Vennebjerg Mølle. Inden høstmarkedet er der høstgudstjeneste i Vennebjerg kirke. På høstmarkedet sælger lokale fødevareproducenter planter o. lign.
Møllevingerne vil forhåbentlig snurre så produktion af den eftertragtede mel er klar til de besøgende.  
                                                                 Arrangør: Vennebjerg Mølles Venner m.fl.
 
       

Kan Agroturisme blive et bæredygtigt forretningsområde i Danmark?

Agroturisme – vitaminer til Landdistrikterne  Deltag i den spændende konference..

Pressemeddelelse, august 2015:

Agroturisme Vitaminer til Landdistrikterne

Kan Agroturisme blive et bæredygtigt forretningsområde i Danmark?

Landsforeningen for Landboturisme og journalist Kate Nielsen fra QIVI Kommunikation sætter fokus

på udviklingspotentialet i en dansk udgave af agroturisme.

Konferencen afholdes den 4. september 2015 på Tangkrogen i Aarhus.

Debatten om landdistrikternes fremtid har været aktuel i årevis, og imens forsvinder stadig flere

arbejdspladser fra landet. En række forskellige undersøgelser peger dog på, at der er et stort, uudnyttet

potentiale for den type turisme, som netop har fokus på landdistrikter og landliv, bl.a. gourmet-turisme,

naturturisme, outdoor-turisme og bondegårdsferie/overnatning på landet.

Begreberne hænger sammen, og ofte er aktørerne og udbyderne af de forskellige turisttilbud også de

samme, eller de samarbejder internt. Derfor giver det god mening at se de forskellige grene under ét,

nemlig som agroturisme.

Agroturisme som ferieform passer godt til Danmark. Vi har, hvad der skal til, og alt tyder på, at vi kan

udvikle det til at blive til meget mere.

Agroturisme – et marked i vækst

Begrebet agroturisme er internationalt kendt, og googler man ordet, kommer der i hundredtusindvis af

udenlandske hits, men ingen fra Danmark.

Det vil sige, at efterspørgslen er der, og internationalt er markedet i vækst. Men udenlandske turister, der

søger efter agroturisme, agritourism eller agri turismo på nettet, vil ikke finde Danmark. I Danmark

anvendes andre navne, f.eks. landboturisme og aktiviteterne som kunne samles under begrebet er spredt

på mange forskellige aktører og brancher.

Derfor inviteres til en Agroturisme-konference, som for første gang prøver at samle aktørerne inden for

området. En række vidende og inspirerende eksperter fra landbruget, turistbranchen og fødevaresektoren

sætter fokus på potentiale og nødvendigheden af samarbejde.

Støtte til projektet

Støtte fra Landdistriktspuljen har gjort det muligt at samle disse eksperter, fortæller arrangørerne. Fortsat

økonomisk støtte er også nødvendig for at sætte et egentligt udviklingsprojekt af den størrelsesorden i

værk, forklarer de.

– Nu håber vi så bare, at konferencen vil bidrage til, at de store medspillere på markedet får øjnene op for

det potentiale, som findes i landdistrikterne, siger Silke Lorenzen fra Landsforeningen for Landboturisme.

Konferencen afholdes i Aarhus i forbindelse med Food Festival på Tangkrogen.

Fredag den 4. september kl. – kl. 9 – 13

Når konferencen slutter, begynder Food Festival. Billetten til Agroturisme-konferencen inkluderer fri adgang

til festivalen, som varer hele weekenden.

I forbindelse med konferencen er der udarbejdet en lille bog, ”Agroturisme – Vitaminer til Landdistrikterne”,

som deles ud på konferencen. Derudover sendes den digitalt som pressemeddelelse om nogle få dage.

Skulle bogen ikke nå frem, kan den rekvireres hos Silke Lorenzen.

Yderligere oplysninger: Landsforeningen for Landboturisme v/ Silke Lorenzen

Tlf. 2328 3458. Mail: landboturismedk@gmail.com. Web: visitfarmen.dk

QIVI Kommunikation v/ Kate Nielsen

Tlf. 3064 7490. Mail: kate@agroturisme.dk. Web: qivi.dk

 

Klap en ko….del af Havtornefestivalen 2015 – bemærk ændret tidspunkt!

klap en ko nyKom og hør byrådsmedlem, landmand og manden bag “Den Grønne Vogn” Svenning Christensen fortælle om sit kvæg, der går på markerne ved Rubjerg Knude og naturpleje… 

Tag madpakken med og gå med til Rubjerg Fyr, der står på kant med havet og afventer et spændende Realdania projekt inden det skrider i havet….

Søndag den 23. august kl. 16.00

Mødested: Parkeringspladsen ved Rubjerg Knude